Vi har flere gange tidligere lært at vi ikke skal tro for meget på rygter startet af analytikere (Michael Pachter er jo lidt af en internet-darling), men i en ny vurdering af Activision beskriver Arvind Bhatia fra analysefirmaet Sterne Agee, Blizzards kommende Project Titan som "a new casual MMO" - altså et MMO for den brede målgruppe.
Dette er naturligvis ikke ensbetydende med at vi nu snakker et Wii-lignende eventyr fuld af forskellige minispil svøbt i MMO-klæder, for mange vil eksempelvis mene at World of Warcraft for længst er blevet et "casual MMO". Vi venter derfor med yderligere spekulationer om hvad dette betyder, til Blizzard selv at klar til at fortælle lidt mere.