Mens vi venter på, at The Last of Us: Part II udkommer den 19. juni, har Naughty Dog som bekendt valgt at tease spillet via ugentlige videoer, der kan give os et lidt større indblik i, hvad den længe ventede efterfølger byder på. Heldigvis har Naughty Dog og Sony dog også valgt at forbarme sig på en anden front, som gør ventetiden lidt kortere.
Gamereactor har fået besked om, at vi har lov til at publicere vores anmeldelse af spillet den 12. juni kl. 09.01 om morgenen - altså en hel uge før udgivelsen af spillet den 19. juni.
Her hos os har Magnus givet sig selv æren af at tage sig af anmeldelsen. Vi glæder os til at løfte sløret for jer. I anledningen har vi samtidig fået et billede af spillets startmenu, som du kan se herunder.