Vi har stort set intet set til Bethesda Game Studios' Starfield siden den originale afsløring ved E3 for en del år siden efterhånden, men vi ved dog at det er studiets næste store projekt, som de tilsyneladende er i fuld gang med. For nylig blev spillets hjemmeside opdateret med et officielt USK-mærke, som indikerer at det er blevet aldersmærket.
Dette plejer at være et tegn på at spil er "content complete", altså i princippet færdigudviklet, før aldersmærkningen kan ikke gennemføres, hvis ikke bureauet har set al indholdet. Men det lader desværre til at det bare var en fejl. Pete Hines har slået fast via Twitter, at dette var en "glitch".
"Wasn't aware, but it's just a glitch or a bug on the site. i'll ask them to look into it and get it fixed. thanks for the heads-up."
Så nej, der kan gå lang, lang tid før Starfield udkommer, og det er da også det vi har hørt.