Producer åbner op for Avatar 2-plottet

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-05-27

Det er mere end 10 år siden, James Cameron revolutionerede filmindustrien med science fiction-projektet Avatar. I slutningen af år 2021 får vi langt om længe en efterfølger til den første film, og Avatar 2's producer gav os for nyligt et lille indblik i, hvad plottet centrerer sig om.

Til RNZ fortalte produceren Jon Landau, at Avatar 2 vil have et større fokus på familieaspektet mellem de to hovedkarakterer Jake og Neytiri, der som bekendt endte sammen i slutningen af den første film:

"This is the story of the Sully family and what one does to keep their family together. Jake and Neytiri have a family in this movie, they are forced to leave their home, they go out and explore the different regions of Pandora."

Det er desuden blevet fortalt, at parret har tre børn i den kommende film, så det lader altså til, at Avatar 2 i store træk handler om, hvordan familien bliver sammen, når de forlader deres hjemstavn.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage