Ja, vi ved godt, vi taler rigtig meget om Sony for tiden. Rygterne om, hvornår PlayStation 5-konsollen bliver afsløret, lader til at have ingen ende. Men denne gang har vi dog en PS5-nyhed, som rent faktisk stammer direkte fra Sony selv.
Som en bruger på ResetEra opdagede, har Sony nemlig opdateret deres PlayStation 5-hjemmeside med et par ekstra informationer. Og lad os da bare dele oversættelsen fra den danske PlayStation 5-hjemmeside:
"Med lynets hast: Udnyt kraften fra en tilpasset CPU, GPU og SSD med integreret I/O, der omskriver reglerne for, hvad en PlayStation-konsol kan præstere.
Overvældende spil: Oplev utrolig grafik og nye PS5™-funktioner.
Betagende fordybelse: Opdag en dybere spiloplevelse med understøttelse af haptisk feedback, tilpassede aftrækkere og 3D-lydteknologi."
Det er ikke ligefrem revolutionerende informationer, hjemmesiden disker op med, men det giver alligevel et praj om, at en annoncering er under opsejling. Der kan ikke gå længe nu.