Valve på Gamescom

Strategi står på programmet
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-07-05

Folk var klar til at gå amok da Valve offentliggjorde at de ville være til stedet på den tyske Gamescom-messe i år, og på daværende tidspunkt begyndte adskillige spekulationer om hvad de ville fremvise, men nu kommer der måske lidt mere klarhed på sagen.

Tager man et smut forbi udviklerens Gamescom-side kan man nemlig se at der under fremviste genrer står "Strategy", og siden det eneste strategispil vi ved Valve har gang i lige for tiden er Dota 2, kunne noget tyde på at vi får vores første kig på spillet næste måned.

At den europæiske spilmesse skulle blive første gang det afsindigt ventede projekt vises frem, giver umiddelbart også god mening da Dota og MOBA-genren generelt, altid har nydt enorm stor popularitet i Europa.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage