Hvis du er en af de mange der har planer om at tage til årets Gamescom-spilmesse i Tyskland, vil det måske glæde dig at vide at Blizzard har bekræftet at både Diablo III, samt den første spilbare version af Starcraft II: Heart of the Swarm vil være at finde på messen.
Det er VG247 der har fanget nyheden fra den polske version af Blizzards hjemmeside, og vi håber altså blot på at det hele holder stik, sådan at vi igen kan få blot et par minutter mere med Diablo III, samt se hvordan Starcraft II-sagaen fortsætter.
