Hvad skriver man i sit adressefelt, hvis man vil læse om Call of Duty: Modern Warfare 3? Mange vil nok prøve med modernwarfare3.com. Der er bare den hage, at den adresse fører en videre til Battlefield 3-websiden, skriver Game Informer.
At det er EA, der har været så lumske, er nok ikke sandsynligt, og det er sikkert seriens mere rabiate fans, der har været på spil. Hvordan Activision vil reagere, og om de vil forsøge at opkøbe web-adressen, må tiden vise. I så fald bør de købe to adresser, da også modernwarfare4.com ser ud til at være eget af Call of Duty-hadere.