Molyneux forstår Kinect-skepsis

Men gennembruddet er på vej, siger hab
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-12

I et interview med bladet Xbox World 360 (via CVG) siger Peter Molyneux, at han har fuld forståelse for at mange spillere er skeptiske med hensyn til Kinect. Det tager ganske enkelt tid at lære at udnytte så revolutionerende udstyr, og sammenligner Kinect med computermusen.

"Ved du hvad? Det her er præcis som i midt-80'erne, hvor vi fik Amigaen og vi begyndte at spille med mus. Jeg kan huske hvordan alle skrev om, at musen var det værste til spil, og det tog et stykke tid før udviklerne begyndte at udforske og eksperimentere med den. Men ud af de eksperimenter kom Wolfenstein og Doom og RTS-genren. Før det gjorde vi alle sammen ting med joysticks", siger Molyneux.

"Jeg tror, at enhver opfindelse så stor som Kinect tager et stykke tid at synke tænderne i", siger han. "Jeg er enig med den skepsis, som kernespillerne har, for der er endnu ingen eksempler på noget, der er lige så dramatisk eller spændende som spil, der bruger controller, eller endda en oplevelse der varer mere end 15 minutter".

Men Molyneuxs tro på Kinect er benhård. "Når man kommer forbi de idiosynkratier som enhver styremekanisme har, er Kinect en vidunderlig enhed at være nyskabende med".

Fable: The Journey udvikles af Molyneuxs egen udvikler Lionhead.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage