PlayStation 5-prisen er ikke blevet påvirket af COVID-19

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-01

Lige da Coronavirusudbrudet først bredte sig indover verden, så snakkede analysebureauer, branchefolk og eksperter hurtigt om hvordan særlige forbrugerelektronikmarkedet kunne blive påvirket af udbrudet, netop fordi selve det globale produktionsapparat kunne blive ramt hårdt.

Vi ved allerede at udbrudet dog tilsyneladende ikke har påvirket de nye konsollers lanceringsdatoer, det har både Microsoft og Sony slået fast, men har det så påvirket prisen? Sådan ser det nu heller ikke ud, i hvert fald ikke i PlayStation 5's tilfælde.

I et interview med BBC Radio 1 fortæller Sony-chef Jim Ryan, at prisen på konsollen ikke er blevet påvirket af udbrudet. Desuden siger han følgende om selve distributionen.

"It's obviously introducing a level of complexity any business would prefer not to have to deal with. But we're feeling really good about the supply chain, we're going to launch this year and we'll be global."

Når nu Xbox Series X og PS5 deler samme centrale arkitektur igennem AMD, så forventes det heller ikke at prisen påvirker Microsofts konsol. De har desuden sagt at de er "agile" og "flexible" når det gælder prissætning.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage