Klassiske løb som F1 2011-DLC?

Codemasters lufter DLC-drømme
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-12

Sidste års F1 2010 fik ikke nogen DLC-udvidelser, men står det til seriens chief lead designer Steve Hood, bliver det ikke tilfældet med F1 2011. Han drømmer om at tilføje klassiske, historiske F1-løb til spillet som DLC.

"Jeg vil kunne køre Monaco-løbet fra 92 med Senna mod Mansell som et scenarie - det kunne være fantastisk", siger Hood. "Jeg tror det er mest sandsynligt i første omgang at tage individuelle biler og bygge scenarier op omkring dem, i stedet for at bygge et helt felt til en sæson".

Hood siger, at han ville foretrække at lave den slags historiske løb som DLC i stedet for som et selvstændigt spil, da han ikke tror markedet er stort nok til sidstnævnte.

Hood understreger dog, at intet er fastlagt endnu. "Vi presser på for at lave DLC. Det er noget vi diskuterer, og vi har diskuteret det lige siden '10. Hvis Codemasters holder gang i licenserne, og Concorde-aftalerne fornyes i 2013, så tror jeg helt sikkert vi når det punkt".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage