Guerrilla lader til at synes at du skal se med når PS5 afsløres

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-02

Vi ved allerede at der vil være nogle nye førstepartsspil der afsløres, når Sony afholder deres store PlayStation 5-begivenhed, der desværre blev skubbet for nylig på grund af urolighederne i USA. Dog ved vi at den vil løbe af stablen før eller siden, og noget kunne tyde på at Guerrilla vil løfte sløret for noget.

Om ikke andet har WCCFTech noteret at, at både Quest Designer Blake Rebouche og Lead Animator Richard Oud bad fans om at se med. "Join us", sagde Rebouche specifikt, og dette stemmer overens med det adskillige insidere har peget på tidligere - nemlig at Horizon: Zero Dawn 2 vil blive afsløret til konsollen inden længe.

Desuden slettede både Rebouche og Oud deres beskeder på Twitter få minutter efter, men via ovenstående link kan du se billeder af beskederne.

Vi ved endnu ikke hvornår PS5-begivenheden egentlig løber af stablen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage