Den polske udvikler Flying Wild Hog har meldt sin ankomst på spilscenen, og samtidigt annonceret deres første titel, et PC-eksklusivt førstepersonsskydespil ved navn Hard Reset.
Flying Wild Hog består af 35 ansatte, der blandt andet kommer fra udviklerhuse som People Can Fly (Bulletstorm, Painkiller), CD Projekt RED (The Witcher-serien) og City Interactive (Sniper Ghost Warrior).
Hard Reset er et scifi-skydespil med cyberpunk-inspireret atmosfære, og kører på studiets egen spilmotor, Wild Hog.
