Jordskælv i Battlefield 3-multi?

Det er muligt, siger DICE
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-18

Det kommende Battlefield 3 kører på den spritnye Frostbite 2.0-motor, der tager den dynamiske ødelæggelse af omgivelserne, som serien efterhånden er kendt for, til helt nye højder. Preview-demoerne har blandt andet vist sammenstyrtende højhuse og jordskælv, og sidstnævnte kan også blive en del af spillets multiplayer-oplevelse.

Ifølge CVG er det noget, DICE stadig overvejer. "Vi kigger stadig på ambient ødelæggelse i multiplayer. Det er stadig for tidligt at sige noget", siger lead multiplayer designer Lars Gustavsson.

"Det er teknisk muligt at lave jordskælv i multiplayer med Frostbite 2", siger han. "Vi har det som børn i en slikbutik med Frostbite - den har så mange funktioner, vi ikke anede vi havde brug for, og vi er stadig ved at regne ud hvordan vi bedst udnytter dem".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage