Kun 18% vælger kvindelig Shepard

Bioware præsenterer Mass Effect-statistik
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-20

Man kan selv vælge, om Commander Shepard skal være mand eller kvinde, når man starter sit Mass Effect-spil op, men det er ikke ensbetydende med at kønsfordelingen er ligelig.

I et interview med VG247 fortæller Biowares David Silverman, at det kun er et fåtal af Mass Effect-spillerne, der vælger at spille det anmelderroste rumeventyr med kvindelig hovedperson.

"Alt i alt er det 18 procent, der vælger at spille Mass Effect med en kvindelig figur", siger han og tilføjer:

"Der er ikke nok kvindelige helte i spilverdenen generelt, så dette er noget folk kan samles omkring og fejre. Jennifer Hale gør et fantastisk arbejde med stemmen til FemShep. Folk identificerer sig virkelig med hende", siger Silverman.

I øvrigt vælger så få som 13 procent af spillerne ikke at ændre på Shepards udseende, inden de begiver sig ud på eventyret.

Hvem er bedst, kvinde eller mand?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage