Stadia Pro-abonnenter får hele seks gratis spil i juni måned

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-05

Der findes endnu mange ting som almindelige konsoleejere kan, som Google Stadia ikke kan, og der findes desuden endnu funktionalitet som Google lovede, og som endnu ikke er blevet implementeret. Hvad man dog samtidig må give Google ros for, er at de har været ganske gode til at uddele gratis spil til dem der abonnerer på Stadia Pro, og i juni måned kan man få adgang til hele seks gratis spil.

Google har afsløret via deres forum, at fem af spillene faktisk allerede er ankommet, og hentes gratis lige nu, og der kommer så et til d. 16 juni. Disse seks titler er:


Get Packed
Little Nightmares
Power Rangers: Battle for the Grid
Superhot
Panzer Dragoon: Remake
The Elder Scrolls Online


Det er altså bare The Elder Scrolls Online man skal vente lidt på, altså til d. 16 juni. I en tid hvor Sony og Microsoft ikke altid er træfsikre med Games With Gold og PlayStation Plus, så er det her ganske generøst.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage