Den fjerde og sidste figur, der vil blive tilføjet som DLC til den seneste udgave af Mortal Kombat, er blevet offentliggjort - og det er ingen ringere end kongen af gyserfilm, selveste Freddy Krueger. Med sin hat, stribede sweater og kløer på hænderne passer han fint ind med resten af psykopaterne fra spillet.
Freddy vil kunne købes fra 9. august. Desværre har vi ingen billeder af ham fra spillet endnu, men vi skal nok dele dem så snart vi får dem.