Udviklingen af Resident Evil 2 og 3 foregik stort set adskilt

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-06-05

På bare et enkelt år fik vi to komplette remakes af et par gamle Resident Evil-klassikere, idet vi først fik Resident Evil 2 i 2019, hvorefter Capcom stod klar med Resident Evil 3-remaket allerede året efter. Og det viser sig faktisk, at de to spil har haft en ret overraskende udviklingsproces.

I et interview med Siliconera fortalte producer Peter Fabiano, at de to udviklerhold, der hver især arbejdede på Resident Evil 2 og Resident Evil 3, faktisk stort set ikke havde noget med hinanden at gøre i de tre år, Resident Evil 3 var under udvikling:

"Resident Evil 3 was in development for about 3 years. The teams worked independently for the most part, but there was certainly some knowledge sharing as well as sharing ideas, certain technologies and RE Engine."

Der har altså været rigeligt med tid til at lave både nummer 2 og 3, eftersom holdene tilsyneladende ikke på nogen måde skulle arbejde på begge spil samtidigt.

Hvilket af de to remakes kunne du bedst lide?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage