Godt nok er Labyrinth måske ikke den fantasy-film man tænker på øjeblikkeligt, hvis man skal lave en list over de største film i genren fra de sidste 30 år, men den formåede dog at blive noget nær ikonisk for sine dengang skelsættende effekter, David Bowies præstation og naturligvis Jim Hensons dukker.
Nu, mange, mange år efter den originale films premiere, får den en efterfølger, og det bliver sammen med Doctor Strange-instruktøren Scott Derrickson, det skriver Critical Hit.
Filmen har åbenbart været under udvikling siden Bowies død i 2016, og den kommer nu i stedet til at ære den legendariske musiker.
Det vides endnu ikke om Hensons efterkommere, der for nylig skabte The Dark Crystal: Age of Resistance på Netflix, er involveret også.