PS Vita vises offentligt på TGS

Tokyo er første gang alle kan prøve
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-25

Sonys kommende håndholdte PlayStation Vita er indtil videre kun blevet vist frem til lukkede arrangementer, hvor der ikke er adgang for alle (inklusiv E3).

Men Sony Japan melder nu, at maskinen første gang vil blive vist offentligt frem på Tokyo Game Show, der løber af stablen i midten af september. Det sker i et indlæg fra Hiroshi Kawano, chef for Sony Computer Entertainment Japan, på den nyligt åbnede japanske PS Vita community-side.

Det skriver Adriasang. Om Kawano mener, at det er første gang den vises offentligt frem i Japan, eller om det betyder at PS Vita ikke vil være at finde på showgulvet på Gamescom-messen i næste måned, melder historien ikke noget om.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage