Masser af EA-spil og Access kommer til Steam

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-06

Hvis der er noget mange PC-brugere lader til at være sure over, så er det at de skal have mange separate launcher-programmer installereret, fordi visse spil lanceres udelukkende på udgivernes egne platforme, såsom Bethesda Launcher, EA Origin, Ubisofts Uplay og Rockstar Launcher. Dog lader det til at flere af disse udgivere gerne vil bringe deres spil til Steam igen, og det gør EA nu i stor stil.

EA har nu, uden videre fanfare, bragt stort set hele deres katalog af moderne spil til Steam-platformen. Man kan se en samlet liste lige her, og den byder på alt lige fra Dragon Age 2 til Unravel, fra Mirror's Edge Catalyst til Need for Speed Heat.

Der mangler dog stadig nogle titler såsom Mass Effect 3 og Mass Effect Andromeda, såvel som Anthem, Titanfall og Apex Legends. Præcis hvorfor disse mangler vides endnu ikke, men vi må gå ud fra at det er et spørgsmål om tid.

Desuden er der på Steam ankommet en reklame for EA Access, deres abonnementstjeneste der giver adgang til en række spil fra udgiveren, så vi tænker at også denne tjeneste kommer til Steam snart.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage