Rygte: Resident Evil 8 får et udgivelsesvindue af insider

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-06

Nej, Capcom har faktisk overhovedet ikke afsløret Resident Evil 8 endnu, men takket være relativt præcise udmeldinger fra insideren Dusk Golem, så ved vi, tilsyneladende, allerede rigtig meget om det. Han har slået fast at en afsløring sker i denne måned, og at det bliver et grotesk, brutalt og uhyggeligt spil der beholder perspektivt i førsteperson, ligesom Resident Evil 7: Biohazard.

Men hvornår udkommer det så? Ja, det lader han også til at vide. I endnu en besked fortæller han, at det skulle være udkommet i januar, men at det i stedet nu bliver et sted imellem januar og marts 2021.

"I guess I can share this before a nap. RE8 was supposed to be released next January, to see if that holds true due to the change in workflow due to world Corona circumstances this year though. My guess is the release will end up being in the late January-March territory."

Det vides ikke om spillet afsløres ved PS5-begivenheden. Det er dog der meningen, at det nye Silent Hill bliver fremvist.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage