Battlefield 3-alpha og -beta

Sådan kommer du med
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-26

Battlefield 3 er i øjeblikket i lukket alpha-test, og betaen starter en gang i september. Det har ført til en masse spørgsmål til DICE om hvordan man kan få lov at være med, og det har de så forklaret via den officielle Battlefield-blog.

Du skal dog ikke gøre dig alt for store forhåbninger om at komme med i alpha-testen.

"Alphaen er en lukket test, der kun er adgang til med invitation. Hvis du gerne vil have chancen for at blive inviteret, så sørg for at du er tilmeldt vores nyhedsbrev, og at din Veteran-status er opdateret", skriver DICE.

Hvis du har købt Medal of Honor: Limited Edition, har du adgang til betaen, der dog ikke er startet endnu - den går først i luften til september.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage