Epic "meget interesseret" i Wii U

Men har ikke noget spil på vej endnu
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-26

Epics Mike Capps siger at firmaet er "meget interesseret" i Nintendos kommende Wii U-maskine, og siger at den passer naturligt til deres Unreal-motor.

"Selvom vi godt kunne lide Wii, så passede den bare ikke til at lave et spil, der også skulle udkomme på Xbox 360 og PS3. Det var bare ikke muligt", siger han til IndustryGamers. "Men fremadrettet arbejder vi sammen med de folk, og vi er meget interesserede i Wii U".

Capps siger også, at den bedste måde at understøtte en platform er selv at udvikle et spil til den, men at de ikke selv er på vej med nogen Wii U-spil endnu, og at de ikke er klar til at lægge hele deres støtte bag Wii U før de selv har udgivet et spil til systemet.

"Vi understøtter officielt iPhone fordi vi har lavet et spil til den og vi ved hvordan den virker. Vi ved hvordan man kommer gennem certifikationsprocessen. Det er vigtigt for mig - som udvikler, der sælger en spilmotor, så vil jeg sikre mig at vi selv kan udgive et spil på den, og det er derfor vi har en meget tydelig offentlig understøttelse af PS3, Xbox 360 og PC, men ikke er så klare, når det kommer til Android og Wii U".

Capps siger dog også, at Wii U "passer naturligt" til Unreal-motoren.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage