Har en insider lige teaset at Sony afslører en ny dato for PS5-eventet i dag?

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-06-05

Vi ved stadig ikke, hvornår Sonys PlayStation 5-event kommer til at løbe af stablen. Og selvom de godt nok for nyligt meldte ud, at de "snart" vil give os en ny dato, så har vi altså endnu ikke fået den. Men det kan måske være, vi får det senere i dag.

Den anerkendte spilinsider Okami, som ofte ligger inde med intern viden fra spilbranchen, lagde for nyligt et ret interessant tweet op med følgende tekst:

"I hope Sony announces the new date for the PS5 event today."

Umiddelbart kan det selvfølgelig tolkes, som om brugeren ganske enkelt bare håber på en afsløring i dag. Men læser vi lidt mellem linjerne, tillagt Okamis status som spilinsider, kunne det godt tyde på, at Sony vil afsløre en ny dato for PS5-eventet senere på dagen. Vi krydser fingre.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage