EA: Femårs konsolcyklus er fortid

Branchen forandrer sig hurtigere nu
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-27

Den traditionelle femårige cyklus for konsoller er fortid, mener EA's topchef John Riccitiello. Det sagde han under en telefonkonference med investorer, analytikere og presse i går aftes, i forbindelse med selskabets seneste regnskab.

"Jeg vil gerne give et kort overblik over branchen", sagde han på mødet. "De fleste af os på dette telefonmøde anerkender, at branchen har ændret sig radikalt, og tempoet forandring sker med er accelereret dramatisk. Det fire-til-femårige konsol-kadence, der gav udvikere rigeligt med tid til at investere og omstille sig til den næste store bølge, er væk for evigt".

"Overvej, at for blot 18 måneder siden var der ingen iPad, Google eksperimenterede blot med Android, og de fleste store spil var begrænset til en enkelt omsætningsmulighed ved lanceringen. I dag har alle de store konsoller en controller, der opfordrer spilleren til at komme op fra sofaen og deltage i actionen".

Riccitiello ser masser af muligheder i udviklingen. "De hurtigst voksende indtægtskilder for konsoller, PC, smartphones og tabletter er alle sammen digitale. Selvom spilbranchen har ændret sig fundamentalt, når spil nu ud til et langt større publikum end nogensinde før".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage