Lige om lidt ankommer The Last of Us: Part II endelig på markedet, men det er ikke det eneste Last of Us-relateret der er i støbeskeen. Som du måske allerede ved så arbejder Naughty Dog, Neil Druckmann specifikt og HBO på en seriefortolkning af universet, og det bliver i samarbejde med Chernobyl-skaberen Craig Manzin.
Men mere Chernobyl-talent er nu involveret i produktionen. I et interview med Discussing Film fortæller én af instruktørerne bag de diverse afsnit i serien, Johan Renck, at han skal instruere den første episode i den kommende Last of Us-serie.
Chernobyl-serien er blandt de bedst anmeldelse miniserier nogensinde, og endte også med at erobre adskillige Emmy- og Golden Globe-priser. Det vides ikke om Renck skal instruere adskillige afsnit, eller bare det første.