Selvom der naturligvis er rigtig, rigtig mange der går og venter febrilsk på de nye konsoller, så bør man, hvis man mest af alt er interesseret i at se grænserne for grafisk kvalitet skubbet, holde øje med den kommende lancering af Nvidias helt nye RTX 3000-serie, som vi forventer sker inden alt for længe.
Nvidia har langsomt arbejdet mod lanceringen af denne nye serie i noget tid, og nu kan det meget vel være at vi har fået vores første kig på disse grafikkort, altså de såkaldte RTX 3080, topmodellen. Disse er sluppet ud via Videocardz, og er tilsyneladende Nvidias egne Founder's Edition-kort.
Kigger man nærmere på kortene finder man både en kurvet heatsink, og også bidirektionelle kølevifter. Desuden lader kortet til at være lidt større end normalt. Du kan se billederne herunder.
RTX 3000-serien forventes at ankomme senere på året.

<bild></bild>