Mindre RAM i PlayStation Vita

Af hensyn til pris, siger udvikler
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-07-28

Et af Sonys partnerstudier har tilsyneladende bekræftet, at Sony har skåret ned på mængden af RAM-hukommelse i PlayStation Vita for at gøre konsollen billigere i handlen.

Ifølge CVG har Dani Sánchez-Crespo fra Novarama fortalt, at nedskæringen fra 256 til 128 MB RAM ikke burde påvirke udviklingen af spil til konsollen særlig meget.

"Nej, det kommer ikke til at påvirke os", siger han. "Det er faktisk godt for udviklere at arbejde under begrænsninger. Generelt for Vita har vi stadig masser af ubrugt GPU-kraft, CPU-kraft og også RAM.

Sony selv har ikke kommenteret.

Opdatering: Det ser ud til at Sánchez-Crespos udtalelser vedrører den tidligere rygtede ændring af PS Vitas RAM-mængde fra 512 MB til 256 MB, og ikke en ny nedjustering. Sony selv har ikke offentliggjort nogle oplysninger om hvor meget RAM PSV indeholder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage