Capcom Vancouver måtte, som du måske allerede ved, lukke deres døre for et par år siden, efter Capcom bestemte at det ikke længere var økonomisk hensigtsmæssigt. Dette efter at Dead Rising 4 ikke formåede at ramme de milepæle som studiet, eller Capcom selv, havde håbet.
Men inden de lukkede forsøgte studiet åbenbart at pitche en række nye projektideer til cheferne i Japan, men ingen af dem blev godkendt. En af disse ideer var åbenbart et remake, eller snarere en genstart, af Dino Crisis-serien.
Ifølge en række interviews udført af Did You Know Gaming, så arbejdede Capcom Vancouver i månedsvis på en prototype på et nyt Dino Crisis-spil, som de så viste deres overordnede, men projektet blev aldrig til noget.
I sidste ende lukkede studiet deres døre, og det vides altså ikke om Capcom arbejder på at genoplive serien.