NCSofts Carbine Studios kan her til aften fortælle, at de under Gamescom vil løfte sløret for et helt nyt MMO.
NCSoft står allerede bag solide titler som Aion, Guild Wars og det kommende Guild Wars 2, mens Carbine Studios består af en del af branchens erfarne spillere.
Folkene hos Carbine har nemlig arbejdet på blandt andet: World of Warcraft, Everquest 1 og 2, City of Heroes, Free Realms, Diablo II, StarCraft, Fallout og Metroid Prime.
Her på Gamereactor har vi allerede spillet det kommende MMO fra Carbine Studios, og kan d. 17 august fortælle meget mere om det i august-udgaven af Gamereactor-magasinet.
Både titel og andre detaljer er endnu tophemmelige.
På www.carbinestudios.com kan du læse den officielle teaser. Her kan du også finde en del ledige jobs i branchen, så måske du skal være med til at lave det næste store hit?