For mange ideer til Mario på Wii U

Udvikler har luksusproblem
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-08-01

Det siger sig selv, at der kommer et Super Mario-spil til Wii U på et eller andet tidspunkt. Og Yoshiaki Koizumi, der er director på Super Mario 3D Land til Nintendo 3DS, lægger heller ikke skjul på, at overvejer hvordan et Mario kunne se ud på den kommende konsol.

Men han har et problem: Han har for mange ideer. "Det viser sig, at jeg i øjeblikket har alt for mange ideer til Mario-spil på Wii U", siger han til Official Nintendo Magazine. "Jeg bliver nødt til at indsnævre dem og tænke over, hvilke af dem der kan fungere godt sammen, så hele systemet bliver en god oplevelse i stedet for et sammenkog af ideer".

Nintendo har ikke annonceret nogle konkrete spil til Wii U endnu, andet end et Super Smash Bros. i en eller anden form.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage