Køb sæsonpas til EA Sports

Tidlig adgang til spil, blandt andet
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-08-02

EA Sports har løftet sløret for deres Season Ticket-abonnementsordning, der for omkring 180 kroner giver dig fordele, almindelige spillere ikke har. Som abonnent får du blandt andet adgang til download-udgaver af EA Sports-spil tre dage før de lander i butikkerne.

Download-versionerne holder dog op med at virke efter de tre dage, men achievements, savegames mv. fungerer også med de versioner, man køber i butikkerne.

Derudover får man 20 procents rabat på DLC til de spil, der er inkluderet i ordningen, gratis adgang til premium-webindhold, samt et lille mærkat, der kan ses i spillene, der viser at man er medlem af ordningen.

Madden NFL 12 bliver det første spil, der er dækket af ordningen, og NHL Hockey, FIFA Soccer og Tiger Woods PGA TOUR følger trop senere.

I USA glæder ordningen både på PS3 og Xbox 360, men i Europa er den forbeholdt Xbox-folket.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage