Ingen Wii U-dato eller pris i år

De oplysninger kommer først i 2012
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-08-03

Vi kommer til at vente længe endnu på pris og udgivelsesdato på Nintendos kommende konsol, Wii U. Det har Nintendo-præsident Satoru Iwata fortalt på et investormøde i forbindelse med deres seneste regnskab.

Iwata sagde også, at de er nødt til at tage højde for det kommende prisfald på Nintendo 3DS, når de skal prissætte Wii U, da kunderne måske også forventer et hurtigt prisfald på den kommende konsol.

"Vores beslutning om nedjustere prisen har den bivirkning, at ved lanceringen af Wii U, vil folk måske forvente at prisen falder i den nære fremtid hvis de venter med at købe. Hvad vi kan gøre for at genvinde forbrugernes tillid før lanceringen af Wii U er meget vigtigt for os", siger Iwata.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage