Noget kunne tyde på at Sony Santa Monica har noget at fremvise ved PS5-begivenheden

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-10

Selvom der er udkommet ret mange stærke PS4-eksklusiver igennem de sidste par år, så vil God of War nok gå over i historien som et af generations mest elskede af slagsen. Selvom Sony Santa Monica ikke specifikt har bekræftet at de arbejder på en efterfølger, så er der blevet hentydet til dette adskillige gange. Spørgsmålet er om vi snart ser noget nyt fra dem? Eksempelvis til PS5-begivenheden i morgen?

Om ikke andet er der flere der har lagt mærke til, at Jeet Shroff, der er Gameplay Director hos Sony Santa Monica, har kommenteret på PS5-begivenheden på Twitter, og skrevet følgende:

"Come join us as we get into the details about what the future has in store! #gamedev #playstation"

Det er naturligvis ingen garanti, men det virker dog som lidt af en ledetråd. Vi må se i morgen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage