HP opdaterer OMEN og Pavilion-computere og spiltilbehør

Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2020-06-10

Omen 15 er nyeste udgave af den klassiske gaming laptop, og byder på RTX2070 MaxQ og valget mellem Intel 10th gen i7 eller AMD 7H CPU. Der kan vælges op til 32 GB DDR4 RAM, og op til 1TB NVMe harddisk.
Som navnet antyder er der 15.6" skærm, og der kan vælges mellem OLED, 4K 120Hz, 1080p 300Hz pg Nvidia G-symc. Priserne starter ved 9.999,- for både Intel og AMD varianter.

Herudover har man en ny slags adaptiv infrarød sensor kaldet thermopile der løbende justere køling alt efter brugerscenarie.

Batterilevetiden er opgivet til op til 12.5 timer.

Pavilion Gaming 16 er en 16" bærbar med i7 10th gen CPU og op til RTX2060Max-Q grafikkort og 144Hz panel. Starter på 7.999,-.

Tilbehøret i Omen Vector mus med Radar 3 sensor, 16.000 dpi, 400 IPS og selvkalibrering. Der er RGB lys, og musen er rettet mod især esport. En mindre udgave med Radar 1 sensor kaldet Vector Essential, 7200 dpi og RGB lys. Prisen er hhv. 699,- og 599,-.

Herudover lanceres Dyad Earbuds, Omen seriens første in-ears. Der bruges to enheder i hver, og det kan indstilles på tre forskellige måder, og kommer med fire størrelser propper. 599,- koster de.

HP X24c monitoren er buet, har AMD FreeSync, 144Hz opdateringshastighed, full HD og 4 ms responstid. Prisen er 2.499.-.

Herudover er der også et trådløst headset. HP X1000 der har op til 20 timers batterilevetid, store ørepuder, 7.1 virtuel surround, og understøtter Omen Command Center lige som stort set alle andre produkter i sortimentet. Prisen er 899,-.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage