Så er det snart tid til et nyt nummer af det trykte magasin. Gamereactor nummer 120 lander i butikkerne d. 17 august.
Forsiden er indtil videre hemmelig (eller det vil sige: forsiderne). Vi har et lidt anderledes forside-look denne gang, og glæder os til at dele det med jer.
Indholdet i magasinet er som sagt stadig hemmeligt, om ikke andet for artiklen der knytter sig til forsiden. Men der er masser af andet guf. Nummeret er fyldt til randen med previews, spil, anmeldelser og andet sjovt.
Rayman Origins, Hard Reset, Mario Kart, Star Fox og Guild Wars 2 er bare nogle af de mange titler i nummeret.
Indtil videre må I dog nøjes med et cover uden den tilknyttede figur.