Pro-gaming og Esports vinder stadig frem, og det seneste eksempel på den tendens kommer fra vores naboer mod syd. Den tyske TV-kanal ZDFKultur (der svarer nogenlunde til DR K) har nemlig tænkt sig at sende starten af den kommende sæson af Electronic Sports League, der holdes i forbindelse med Gamescom-messen i næste uge.
Hvis pilotudsendelsen bliver en succes, agter ZDFKultur at sende mere Esports i fremtiden. Til ESL på Gamescom vil der blandt andet blive holdt turneringer i FIFA 11, Counter-Strike: Source, TrackMania Nations Forever og Starcraft II: Wings of Liberty.