Byt hatte for spil i TF2

Ny funktionalitet på Steam
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-08-10

Byttehandel med hatte og våben er blevet en stor del af Team Fortress 2, siden funktionerne blev tilføjet til spillet med en patch for en rum tid siden. Og nu er Valve på vej med en udvidelse af systemet, så man også kan lade spil indgå i byttehandlerne.

Fremover vil gave-eksemplarer af spil kunne indgå i byttehandlerne, så man både kan bytte hatte for spil, spil for hatte, eller hatte og spil for andre hatte. Eller andre Team Fortress-genstande, selvfølgelig.

Systemet er i øjeblikket i beta, og Valve planlægger også at indføre det i Portal 2 senere hen. I forbindelse med det nye system bliver det også muligt at købe gave-eksemplarer af spil på Steam, uden man behøver at sende dem til nogen med det samme. På den måde kan man lave sin egen gavepose med Steam-titler.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage