Hitchhiker's Guide fra Hothead

Lander på iOS til vinter
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-08-11

En omfangsrig og interaktiv udgave af The Hitchhiker's Guide to the Galaxy (på dansk: Håndbog for Vakse Galakseblaffere), baseret på Douglas Adams' bøger, udkommer som app til iOS-enheder til vinter.

App'en udvikles af Hothead Games, der blandt andet står bag DeathSpank-serien, og vil fungere som en slags mobilt opslagsværk, hvor man kan læse alt hvad der er værd at vide om håndklæder, vogonere, Milliways, babelfisk, Pan Galactic Gargle Blasters, hvordan man overlever i rummet, og meget mere.

"Vi er meget fokuserede på at tage eksisterende indlæg i Guiden og præsentere dem på en ny og interaktiv måde", siger Joel DeYoung, producer hos Hothead. "Vi har så meget respekt for originalen, at vi var nødt til at være tro mod Douglas Adams' stil, og levere en app, der føles bekendt for fans, men stadig er opdateret til nutidens enheder.

Den officielle side har mere info.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage