Fable: The Journey, det kommende Kinect-spil som Peter Molyneux afslørede på E3, vil hverken byde på nærdkampsvåben eller skydevåben, fortæller den legendariske spildesigner.
I et interview med OXM forklarer han, at de to våbentyper ikke er med i spillet, fordi de ikke kan lave en tilstrækkelig fornemmelse af rekyl.
"Vi kunne have haft nærkampsvåben, men det jeg hader ved nærkampsvåben, og skydevåben for den sags skyld, er at menneskehjernen er kodet til at forvente rekyl fra den slags", siger Molyneux.
"Når jeg svinger et sværd og rammer noget på skærmen, så er billedet og lyden ikke nok. Vi kunne have gjort som Zelda gjorde med Twilight Princess, hvor det ikke rigtig betyder noget hvad du gør, fordi det der sker på skærmen er det bedste. Men jeg ville have at folk skulle føle sig magtfulde, kunne mærke kraften, og det handler kun om dig".
"Med magi er der ikke noget indkodet i dit sind om hvordan det skal føles. Derfor ingen skydevåben, og ingen sværd".