Google Plus får spil

Bedre end Facebook-udgaverne
Tekst: Lee West
Publiceret 2011-08-12

Nøjagtig som med Facebook vil Google forsøge at dominere vores fritid og sociale netværk med Google Plus. Nu er der i flere lande dukket spil op på tjenesten. Dragon Age Legends, Angry Birds og Diamond Dash er blandt de større titler.

Dragon Age Legends, som er udviklet af BioWare San Francisco (tidligere kendt som EA 2D), er tilgængeligt fra i dag og er det eneste spil af sin slags i forbindelse med Google's nye sociale projekt. Dragon Age Legends udbygger Dragon Age-serien og omformer den til de sociale muligheder på Google+.

Spillet blander ifølge EA brugervenlige og taktiske kampe, figurudvikling og udforskning i Dragon Age-universet og er (igen ifølge EA) perfekt til co-op- og konkurrence-baserede spiloplevelser rundt omkring på spillernes Google+-netværk og -hangouts.

Google Plus har yderligere en speciel sektion til spil-opdateringer, så ens status ikke konstant bliver opdateret og forstyrret med "Yaj jeg fik high score - køb spillet"-opdateringer. Med andre ord dine spil holder sig til den del af din profil og invaderer ikke vennerne konstant. Rart.

Er der nogle af jer der har prøvet spillene endnu?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage