Warner traf det rigtige valg, da de købte Netherrealm Studios og Mortal Kombat fra nu nedlagte Midway. Det står klart, efter udgiveren har meddelt, at det seneste Mortal Kombat-spil er snublende tæt på at have solgt tre millioner eksemplarer, og dermed allerede har indtjent både omkostningerne til opkøb og udvikling.
Og det gode salg ser ud til at fortsætte, så vi kan roligt regne med en efterfølger til det blodtørstige voldsorgie.
Til sammenligning har Street Fighter IV solgt omkring 4,5 millioner, og Marvel vs Capcom 3 cirka 2 millioner.