Ny stor SkyPad glas-musemåtte bliver en realitet

Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2020-06-15

Skypad, arvtageren til den legendariske Icemat, og som i øvrigt fik et 10-tal i anmeldelsen her på Gamereactor har kastet sig over en Kickstarter-kampagne for deres nyeste produkt, en XL udgave kaldet Skypad Glass XL, der efter få dage allerede er ved at være i mål. Den måler 37x45 cencimeter og den håndlavede museplade vil være den største af sin art i verden.

Det det er et kickstarter-projekt vil det også betyde at man faktisk vil kunne få XL udgaven billigere end den normale.

Herudover har Skypad valgt med Kickstarter kampagnen at give folk mulighed for at få lavet en specialtilpasset udgave efter eget ønske, men det kræver dog at man smider mindst 999,- kroner efter projektet. Skypad gør dog også opmærksom på at dette kun er noget der tilbydes i forbindelse med Kickstater projektet, og altså ikke er noget man på andre måder vil være i stand til at kunne tilbyde sine.

Udover at vi her på Gamereactor er kæmpe fans af selve produktet, så er det også en oplagt mulighed for både at få lavet sit eget specialdesign i en glas-musemåtte, noget der ikke ligefrem er hverdag, og samtidigt støtte en dansk virksomhed der står for et nicheprodukt der ellers ikke vil blive lavet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage