En del af skønheden ved Marvels store filmunivers er kontinuiteten, som sikres ved at skrive længere kontrakter med de involverede skuespillere, der derefter dukker op i flere film, og i andres film sågar.
Men det lader til at vi snart skal sige farvel til endnu flere af de ansigter, der har gjort MCU til det det er, nemlig Guardians of the Galaxy. Om ikke så vil den kommende tredje film sandsynligvis være den sidste med det nuværende hold.
I et interview med Screen Rant siger instruktør James Gunn følgende:
"It'll probably be the last one with the current team. You never know, but probably".
Her taler han specifikt om Star-Lord, Rocket, Groot, Drax, Gamora, Nebula og Mantis. Der er tilsyneladende endnu ingen planer om en større team-up film heller lige nu.