BloodRayne-serien er ved at gøre comeback

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-19

Det er nu ikke ligefrem fordi man kan betegne BloodRayne-serien som værende en række klassikere, men der endte alligevel med at være nok brandgenkendelse til at serien blev filmatiseret af den tyske filmmager Uwe Boll, og filmen endte da også med at være en af de værst anmeldte storfilm nogensinde.

Efterfølgende gik serien desuden i hi, men nu lader det til at den er ved at komme tilbage, på godt og ondt. Den helt nye udgiver, Ziggurat Interative, har samlet rettighederne op fra tidligere udgiver Majesco Entertainment, og de kan nu lovligt udgive spil i serier som Advent Rising, Raze's Hell og også BloodRayne.

"BloodRayne is a beloved franchise with a huge fan base and we're extremely appreciative of the opportunity to be stewards for this fantastic series", siger Ziggurat-chef Wade Rosen.

Først og fremmest arbejder Ziggurat sammen med den originale udvikler, Terminal Reality, om at opdatere PC-versionen af det originale spil yderligere, men udgiveren har også "plans to further explore and expand BloodRayne's already rich universe".

Ja, så det sker nok i hvert fald...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage