Croteam har sat dato på deres kommende skydespil Serious Sam 3: BFE, som Davor Hunski fra udvikleren i al beskedenhed kalder det bedste Serious Sam-spil nogensinde.
Spillet udkommer til PC den 18. oktober, og kan forudbestilles fra en række download-tjenester. Forudbestiller man via Steam, får man 10 procent rabat, og yderligere 10 procent hvis man allerede ejer et andet Serious Sam-spil.
En Digital Serious Edition er også tilgængelig, og indeholder blandt andet soundtrack, digital artbook, eksklusive multiplayer-figurer og tidsbegrænset eksklusiv adgang til DLC-våben.