Selvom Duke Nukem-serien ikke ligefrem hører til blandt de mest populære eller profitable spilserier længere, så har kampen om hvem der har rettigheder til at lave spil centreret omkring den kontroversielle karakter, været lang og hård. Tilbage i 2015 formåede Gearbox, der i sin tid købte rettighederne til Duke Nukem fra nu danske 3D Realms, at fastholde disse rettigheder efter en besværlig retsag mod netop 3D Realms og Interceptor Entertainment. Og nu skal de til det igen.
Som Digital Trends skriver, så sagsøgte Gearbox fordi 3D Realms, der som sagt er dansk fordi de blev købt af danske Interceptor, fordi de afslørede Duke Nukem Mass Destruction. De lavede senere spillet om, så det bare hed "Bombshell". Denne gang handler søgsmålet dog om spillets musik.
Og det er her at det hele bliver lidt besværligt. Gearbox sagsøger i virkeligheden moderselskabet Apogee Software om bevidst tilbageholdelse af diverse rettigheder til den musik, der er en del af 2016's Duke Nukem 3D: 20th Anniversary Tour. Der lader til at være opstået tvivl om hvem der egentlig sidder på de her rettigheder, Gearbox, komponist, Bobby Prince eller Apogee. Det er en lidt forsimplet opsummering, men I kan med fordel læse videre via ovenstående link.
Randy Pitchford har sagt følgende:
"We're literally in the middle, Either Bobby is right and deserves to be paid, in which case 3D Realms is wrong, or 3D Realms is right and Bobby's wrong. And we don't know. So, we need to bring a judge in and have a look at things from both sides. Nothing about Duke Nukem is about profit at this point. It's about goodwill."