Nintendos aktier tog et overraskende spring på 9,7 procent i går, tilsyneladende fordi investorerne har fået nys om, at der er en stor 3DS-annoncering på vej i forbindelse med Tokyo Game Show.
Andriasang beskriver den rygtede annoncering som en "ekstremt stor titel". Nintendo har angiveligt planlagt et stort event den 13. september, to dage før TGS slår dørene op, hvor annonceringen formodentlig vil ske.
Hvad tror du Nintendo går og gemmer på? Majora's Mask? Et nyt Pikmin? Diablo på 3DS? Mario Party 27?