Nyt spil fra Portal-skaber

Quantum Conundrum fra Kim Swift
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-08-26

Som du måske ved, bygger hitspillet Portal på et studenterprojekt kaldet Narbacular Drop. Valve hyrede hele det lille hold, der stod bag spillet, efter at have set en demo, og de var med til at videreudvikle konceptet til Portal.

En af dem, Kim Swift, forlod Valve for halvandet år siden for at slutte sig til Airtight Games, og nu er hendes seneste projekt blevet afsløret på PAX-messen.

Spillet hedder Quantum Conundrum, og er et førstepersons fysikbaseret puzzle-spil. Her skal man finde vej gennem en herskabsvilla og løse puzzles ved at springe mellem dimensioner, takket være en såkaldt Interdimensional Shift Device.

Blandt andet byder spillet på en "fluffy"-dimension, hvor tunge genstande pludselig bliver lette nok til at bære. Der er også en slowmotion-dimension, og en dimension med omvendt tyngdekraft.

Spillet forventes at vare 4-6 timer, og udkommer til PC, PSN og Xbox Live næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage